Allergibehandling

Få styr på din allergi

Hvilken behandling er bedst for dig?

Der findes mange forskellige muligheder for behandlinger til dig, som har husstøvmideallergi. Her kan du læse om, hvilke forskellige behandlingsmuligheder der er tilgængelige. Overordnet findes tre behandlingsprincipper – at undgå, det du ikke kan tåle, symptomatisk medicin og allergivaccination.

Hvilken behandling, der passer bedst til dig, beror på flere forskellige faktorer; type af symptomer, din almene helbredstilstand, eventuelle bivirkninger, og hvilken type behandling du selv ønsker. Du og din læge kan drøfte dette og finde frem til, hvilken behandling der er bedst for dig.

Lægen fortæller – hvad er husstøvmideallergi?

Det er kendetegnede for husstøvmideallergi, at symptomerne er til stede året rundt. Hvis man snøfter og hoster hele året rundt, kan den praktiserende læge undersøge, om det er husstøvmideallergi og tilbyde en effektiv behandling.

Se og hør læge Bjarne Lühr Hansen fortælle om, hvor husstøvmiderne trives bedst, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

Hurtigt overblik over behandlingsmuligheder

Undgå visse allergener

Det kan lindre allergisymptomerne at forsøge at undgå det, du ikke kan tåle. Ved visse typer af allergier, f.eks. fødevareallergi, er det lettere at undgå det, du er allergisk over for, end hvis det drejer sig om luftbårne allergener fra f.eks. pollen eller husstøvmider.

Du kan begynde med at prøve et specielt husstøvmidetæt madrasbetræk, som kan give en vis beskyttelse mod husstøvmider. Du kan også prøve med luftrensere i soveværelset for at forbedre luftkvaliteten.

Læs mere om at undgå allergener

Medicin, der lindrer allergisymptomerne

Der findes mange forskellige typer af symptomatisk allergimedicin, f.eks. antihistaminer. Symptomatisk medicin giver en lokal symptomlindring, og derfor må mange tage flere forskellige former for medicin for at lindre symptomerne. For en husstøvmideallergiker er det ikke ualmindeligt at have et præparat mod kløe i øjnene, et andet mod løbende næse og et tredje mod kløe i halsen eller astmasymptomer etc.

Læs mere om symptomatisk allergimedicin

Behandling af årsagen til din allergi

Allergivaccination behandler årsagen til din allergi. Ved regelmæssigt at tilføre en dosis af det stof (allergen), som forårsager dine allergiproblemer, omstilles dit immunsystem, og tolerancen over for allergenet øges.

Læs mere om allergivaccination

Søg hjælp til din allergi

Mange allergikere er nødt til at tage deres allergimedicin regelmæssigt året rundt. En del bliver hjulpet af det, men er du en af dem, der oplever, at du stadig har ubehagelige symptomer til trods for, at du tager din allergimedicin, eller må du hele tiden øge dosen? Så kan det være en god ide at tale med din læge.

Gør noget ved din allergi og mindsk dine allergisymptomer.

Find en klinik nær dig

Mulige spørgsmål til din læge

Inden et besøg hos lægen kan det være godt at forberede sig. Her finder du forslag til spørgsmål om allergi, du kan stille din læge.

8 spørgsmål til din læge

Allergi og astma

Generes du af allergi, så er der risiko for, at du kan udvikle astma. Hvis du undlader at behandle din allergi, øges risikoen for astma. Derfor er det vigtigt, at du får en diagnose og korrekt behandling så tidligt som muligt.

Sidst oppdateret 28/01/2026